FORSTÅ DYSFAGI
Dysfagi (synkebesvær) er en medicinsk tilstand, som relaterer sig til vanskeligheder med at synke fast føde eller flydende væske. En person, som lider af dysfagi, kan enten have svært ved at danne en bolus (massen af mad, der skal synkes) i munden eller svært ved at flytte bolusen fra munden til mavesækken.
At synke er en kompleks proces, der involverer flere muskler, kirtler og nerver. Synkeprocessen består af tre tydelige faser, hvor hver fase kontrolleres på sin egen måde. Dysfagi kan skyldes en forstyrrelse i en eller flere af disse synkefaser.
DE TRE SYNKEFASER:
FASE 1: ORAL FASE – NÅR MADEN BEARBEJDES I MUNDEN
Maden tygges, fugtes af spyt og presses sammen, så den danner en bolus. Tungens og kindens muskler transporterer bolus til den bageste del af munden.
FASE 2: FARYNGEAL FASE – FØRST PASSAGE GENNEM SVÆLGET
Bolus passerer svælget (pharynx) og fortsætter ned i spiserøret (esofagus), mens strubelåget (epiglottis) lukker strubehovedet (larynx).
FASE 3: ESOFAGAL FASE - DEREFTER PASSAGE GENNEM SPISERØRET
Bolus passerer gennem spiserøret (esofagus) for til slut at nå mavesækken.
Synkebesvær kan forekomme i alle aldre, men er mest almindeligt hos ældre personer. Næsten 14 % af befolkningen over 50 år har kliniske tegn på dysfagi. Eftersom dysfagi kan medføre andre helbredsmæssige problemer, er en tidlig diagnose kombineret med den rigtige behandling den bedste anbefaling for at opnå en god livskvalitet hos patienter med synkebesvær.
Hvad er årsagen til dysfagi?
Dysfagi er ofte forårsaget af sygdomme eller skader i nervesystemet, spasmer i musklerne i spiserøret eller andre tilstande, som fysiologisk blokerer eller forårsager en forsnævring af spiserøret. Dysfagi kan forekomme i forbindelse med sygdomstilstande som for eksempel apopleksi, kræft i hoved og hals, en trakeostomi, Alzheimers og Parkinsons sygdom. Hos ældre kan synkebesvær opstå på grund af ændringer i nerve- og muskelfunktionen, som udvikler sig med alderen, og også ved manglende tænder, dårligt tilpassede proteser, utilstrækkelig spytproduktion eller sår på tungen eller tandkødet.
Hvilke risici er der ved dysfagi?
Dysfagi bevirker ofte, at måltiderne bliver smertefulde, stressende og mindre behagelige. Synkebesvær kan derfor medføre nedsat indtagelse af mad og drikke. Mange går ikke til læge, men også selvom de går til læge, er det ikke alle symptomer, der omtales for sundhedspersonalet, da symptomerne f.eks. kan relateres til patientens alder eller en eventuel sygdom. Det medfører desværre, at det er kun er få, der får en korrekt diagnose og den rigtige medicinske behandling. Hvis symptomerne får lov til at udvikle sig, kan de gradvist medføre alvorlige helbredsmæssige komplikationer såsom underernæring, dehydrering, vægttab og luftvejsinfektioner (som f.eks. lungebetændelse).
Det kan altså være en udfordring for personer med dysfagi at få tilstrækkeligt med næringsstoffer. En behandlingsplan, som tilpasser, hvordan mad og drikke indtages, er derfor en vigtig del af behandlingen. Et yderligere aspekt er, at personer med dysfagi desværre undgår sociale aktiviteter, da mange af disse involverer mad og drikke.
Screening for dysfagi
Til trods for, at der findes store sundhedsmæssige risici i forbindelse med dysfagi, er tilstanden stadig ikke tilstrækkeligt velkendt, og mange patienter er underdiagnosticerede. Studier viser, at kun 25 % af de personer med dysfagi, er diagnosticerede. Derfor er systematisk screening af højrisikopatienter berettiget for at sikre en tidlig behandling af dysfagi. På den måde kan man effektivt identificere sværhedsgraden af symptomerne, anbefale en passende behandling på et tidligere tidspunkt og dermed undgå de sundhedsmæssige risici.
IDENTIFICER TEGNENE PÅ DYSFAGI
Systematisk screening for dysfagi forbedrer patientresultater
Studier tyder på, at der mangler formelle protokoller for screening for dysfagi i det kliniske arbejde. Man har i et stort studie set, at kun 40 % af sundhedsinstitutionerne har implementeret et program for systematisk screening.
Læs mere om screening
