FORSTÅ DYSFAGI
Dysfagi (synkebesvær) er en medicinsk tilstand, som relaterer sig til vanskeligheder med at synke fast føde eller flydende væske. En person, som lider af dysfagi, kan enten have svært ved at danne en masse af maden, der skal synkes, i munden eller svært ved at flytte massen/væske fra munden til mavesækken. At synke er en kompleks proces, der involverer flere muskler, kirtler og nerver. Synkeprocessen består af tre tydelige faser, hvor hver fase kontrolleres på sin egen måde. Dysfagi kan skyldes en forstyrrelse i en eller flere af disse synkefaser.
DE TRE SYNKEFASER:
FASE 1: ORAL FASE – NÅR MADEN BEARBEJDES I MUNDEN
Maden tygges, fugtes af spyt og presses sammen, så den danner en masse. Tungens og kindens muskler transporterer massen til den bageste del af munden.
FASE 2: FARYNGEAL FASE – FØRST PASSAGE GENNEM SVÆLGET
Massen/væsken passerer svælget og fortsætter ned i spiserøret, mens strubelåget lukker strubehovedet.
FASE 3: ESOFAGAL FASE - DEREFTER PASSAGE GENNEM SPISERØRET
Massen/væsken passerer gennem spiserøret for til slut at nå mavesækken.
IDENTIFICER TEGNENE PÅ DYSFAGI
Med værktøjet EAT-10 kan du finde ud af, om en af dine pårørende eller du selv har tegn på dysfagi.
Synkebesvær kan forekomme i alle aldre, men er mest almindeligt hos ældre personer. Næsten 14 % af befolkningen over 50 år har tegn på dysfagi. Eftersom dysfagi kan medføre andre helbredsmæssige problemer, er en tidlig diagnose kombineret med den rigtige behandling den bedste anbefaling for at opnå en god livskvalitet hos patienter med synkebesvær.
Hvad er årsagen til dysfagi?
Dysfagi er ofte forårsaget af sygdomme eller skader i nervesystemet, spasmer i musklerne i spiserøret eller andre tilstande, som fysiologisk blokerer eller forårsager en forsnævring af spiserøret. Dysfagi kan forekomme i forbindelse med sygdomstilstande som for eksempel apopleksi, kræft i hoved og hals, en trakeostomi, Alzheimers og Parkinsons sygdom. Hos ældre kan synkebesvær opstå på grund af ændringer i nerve- og muskelfunktionen, som udvikler sig med alderen, og også ved manglende tænder, dårligt tilpassede proteser, utilstrækkelig spytproduktion eller sår på tungen eller tandkødet.
Hvilke risici er der ved dysfagi?
Dysfagi bevirker ofte, at måltiderne bliver smertefulde, stressende og mindre behagelige. Synkebesvær kan derfor medføre nedsat indtagelse af mad og drikke. Mange går ikke til læge, men også selvom de går til læge, er det ikke alle symptomer, der omtales for sundhedspersonalet, da symptomerne f.eks. kan relateres til patientens alder eller en eventuel sygdom. Det medfører desværre, at det er kun er få, der får en korrekt diagnose og den rigtige medicinske behandling. Hvis symptomerne får lov til at udvikle sig, kan de gradvist medføre alvorlige helbredsmæssige komplikationer såsom underernæring, dehydrering, vægttab og luftvejsinfektioner (som f.eks. lungebetændelse).
Det kan altså være en udfordring for personer med dysfagi at få tilstrækkeligt med næringsstoffer. En behandlingsplan, som tilpasser, hvordan mad og drikke indtages, er derfor en vigtig del af behandlingen. Et yderligere aspekt er, at personer med dysfagi desværre undgår sociale aktiviteter, da mange af disse involverer mad og drikke.
Identificer tegnene på dysfagi med EAT-10
Til trods for, at der findes store sundhedsmæssige risici i forbindelse med dysfagi, er tilstanden stadig ikke tilstrækkeligt velkendt, og mange patienter er underdiagnosticerede. Studier viser, at kun 25 % af de personer med dysfagi, er diagnosticerede.
Et godt screeningsværktøj skal være hurtigt og enkelt. Screeningsværktøjet EAT-10 er et spørgeskema i 10 dele, som det tager cirka 4 minutter at gå igennem. Med værktøjet kan du finde ud af, om en af dine pårørende eller du selv har tegn på dysfagi.
EAT-10 er ikke et diagnostisk værktøj. EAT-10 er ment som et værktøj til at screene patienter, der er i risikozonen, så tidligt som muligt, bedømme sværhedsgraden af symptomer og vurdere effektiviteten af den igangværende behandling.
