Kost og ernæring i forbindelse med kræft

doctor and sick woman

Er du eller en af dine nærmeste blevet ramt af kræft?

Kræft er en samlingsbetegnelse for mange forskellige sygdomme, der opstår som følge af, at en eller flere celler forandres og udvikles til kræftceller i kroppen. To komplikationer, der ofte opstår i forbindelse med de fleste kræftsygdomme, er vægttab og underernæring, som opstår, når kroppens behov for energi og næring ikke bliver opfyldt. Det skyldes som regel et utilstrækkeligt indtag af mad og/eller et øget energi- og proteinbehov.1,2

 

Stor risiko for underernæring i et kræftforløb

Der er mange årsager til, at risikoen for underernæring stiger i forbindelse med kræft. Mindre appetit, forandringer i smags- og lugtindtryk og en tidlig mæthedsfølelse er almindeligt og kan påvirke evnen til at spise. Derudover kan bivirkninger fra kræftbehandlingen i form af mundtørhed, opkastninger, forstoppelse og diarré bidrage til, at man spiser mindre. Kræft i mundhule, svælg og strube kan medføre problemer med at tygge og synke, samtidig med at strålebehandling af disse områder kan forårsage sarte slimhinder og blærer, som kan give smerter, når man spiser.1,2 Flere af disse symptomer kan behandles eller lindres, så det er vigtigt, at du kontakter din læge eller diætist for at høre, hvilken hjælp du kan få.

 

Underernæring kan behandles og forebygges

Selvom underernæring er udbredt, kan det både behandles og forebygges. Det er vigtigt, at man forsøger at holde sin vægt stabil. Når man taber sig, mister kroppen ikke kun fedt, men også muskelmasse, samtidig med at kroppens beholdning af vigtige næringsstoffer mindskes. Det er vigtigt at du får nok energi og næring, så du har det så godt som muligt, hjælper kroppen med at restituere og kan overkomme de anstrengende kræftbehandlinger. Vej dig gerne en gang om ugen, så du holder øje med, at din vægt er stabil.

 

Du kan modvirke vægttab ved at spise flere mellemmåltider og berige din almindelige kost med ekstra protein og energi, f.eks. ved at spise mere æg, ost, fløde, mayonnaise, olie og margarine. Vælg gerne energirige drikkevarer som mælk, saft, juice eller drikkeyoghurt. Husk også at spise regelmæssigt, og at din natfaste ikke bør være for lang. Hvis det ikke er tilstrækkeligt, kan din læge eller diætist ordinere ernæringsdrikke til særlige medicinske formål som et supplement til din normale kost. De kan hjælpe dig med at øge dit energi- og næringsindtag.

 

Hvis du har problemer med at synke og tygge, kan det være nødvendigt at tilpasse maden til en konsistens, som gør det nemmere at synke den. Man kan f.eks. bruge et fortykningsmiddel til at gøre mad og drikke tykkere, så den er mere sikker at synke. I nogle tilfælde er det ikke muligt eller tilstrækkeligt at indtage mad oralt.

 

Så kan man have behov for sondeernæring i et stykke tid. Sondeernæringen gives via en sonde, som føres direkte ind til mavesækken eller tarmen, og den kan erstatte eller fungere som et supplement til den almindelige kost. Ved forstoppelse kan det hjælpe at spise fiberrig mad og drikke meget vand, forudsat at tarmen fungerer normalt. Bevægelse er også vigtigt for en god tarmfunktion. Ved diarré er det vigtigt, at du får nok salt og væske. Du kan f.eks. tage lidt ekstra salt på maden, drikke bouillon eller tage væskeerstatning.

 

Nestlé Health Science tilbyder et bredt sortiment af velsmagende ernæringsdrikke, både frugtjuice-, saft- og mælkebaserede ernæringsdrikke. Derudover tilbyder Nestlé Health Science sondeernæring, fortykningsmiddel, sveskedrik og væskeerstatning. Målet er, at der skal være noget for enhver smag og ethvert behov.

 

Vores ernæringsdrikke og sondeernæringsprodukter klassificeres som fødevarer til særlige medicinske formål og skal anvendes under lægelig overvågning. Beregnet til ernæringsbehandling af personer med underernæring eller i ernæringsmæssig risiko.

 

Referencer

1. Bozzetti and von Meyenfeldt. Nutritional support in Cancer patients; Basics in clinical nutrition, ESPEN. 5th Edition 2019

2. Muscaritoli M et al. ESPEN practical guideline: Clinical Nutrition in cancer. Clinical Nutrition 2021; 40: 2898-2913.

 

Indsend