Diagnose

Diagnose dysfagi | Nestlé Health Science
Dette materiale er kun tilgængeligt for sundhedsfagligt personale, og du omdirigere


Er du sundhedspersonale?
Dette materiale er kun tilgængeligt for sundhedsfagligt personale, og du omdirigeres
The following content is restricted for consumers only.
You will be redirected.

Diagnose

DIAGNOSEVÆRKTØJET V-VST

V-VST er en godkendt metode til klinisk bedømmelse, der kan bruges til at identificere kliniske symptomer på orofaryngeal dysfagi. Forringet læbelukke, orale eller faryngeale rester af mad og/eller væske i mund eller svælg, og at patienten synker flere gange pr. bolus, anses for at være kliniske tegn på nedsat synkeevne; forandringer i stemmekvalitet (inklusiv våd stemme), hoste eller reduceret iltmætning ≥ 3 % er tegn på nedsat synkesikkerhed.1

 

Testen, som det tager 10 minutter at gennemføre, starter med en sikker viskositet (nektar) og en bolus af lav volumen (5 ml). Væsker af stigende volumen (op til 20 ml) og sværhed (nektar, efterfulgt af umodificeret væske og budding) gives sekventielt. Dette gøres samtidigt med, at man i hver synkebevægelse ser efter kliniske tegn på nedsat effektivitet og sikkerhed i synkeevnen. I et studie, specifikt designet til at undersøge den diagnostiske nøjagtighed af V-VST, viste testen sig at være en sikker, hurtig og nøjagtig klinisk metode. Testen har en sensitivitet og en specificitet for forringet synkesikkerhed på henholdsvis 88,2 % og 64,7 %.1

 

V-VST kan anvendes til at bestemme, hvilken væskevolumen og væskeviskositet patienten behøver for at kunne synke på en sikker og effektiv måde. Løbende anvendelse af V-VST kan bidrage til at overvåge fremskridt hos patienten over tid, til at justere anbefalingerne vedrørende volumen og viskositet efter behov og/eller foreslå yderligere test som f.eks. videofluoroskopi.

 

 

Download Volume-Viscosity Swallow Test (V-VST)

 

 

 

PROTOKOLLEN FOR VOLUME-VISCOSITY SWALLOW TEST (V-VST)

Hvis resultatet af V-VST viser nedsat synkeevne, kan patientens ernæringstilstand og hydrering være nedsat. Hvis testen viser nedsat synkeevne, bør patienten indtage bolus af den laveste viskositet og højeste volumen, som han/hun kunne synke under testen uden at vise tegn på synkebesvær.

 

 

1. Rofes L et al. The volume viscosity swallow test for clinical screening of dysphagia and aspiration.Nestle Nutr Inst Workshop Ser. 2012;72:33-42.